Syd for landsbyen Korup er denne 43 ha store
plantage beliggende. Den ligger langt fra alfarvej, derfor finder kun ganske få
skovgæster frem til denne ellers interessante lille plantage.
Syd for landsbyen Korup er denne 43 ha store
plantage beliggende. Den ligger langt fra alfarvej, derfor finder kun ganske få
skovgæster frem til denne ellers interessante lille plantage. Kør dertil efter
adressen: Hvidhøjvej 6 Korup DK 6372 Bylderup Bov. På venstre hånd passerer du
da den store gård “Hvidhøj”.
Parker ud for skiltet ” Korup
Plantagevej” og fortsæt til fods mod syd. Efter 400 meters vandring når du
frem til plantagen. Her møder du skiltet ” Nobilesvejen”. Gå ind af
den til du kommer til et T – kryds.
Følg da skovvejen først i en bue til venstre
og senere skarpt til højre. Du vandrer derefter ca. 300 meter langs en nobiles
klippebevoksning. Her klippes hvert år ca. 10 tons pyntegrønt til
adventskranse. Hvis du kommer forbi i klippesæsonen i november, er der derfor
stor aktivitet i området, ellers er der meget stille, og du møder højst
sandsynligt ikke andre skovgæster på din vandring. Syd for klippebevoksningen
drejer vejen mod højre (mod vest). Følg da denne frem til skiltet ” Æ
Kanalvej”. Ved et stort T – kryds beliggende midt i plantagen går du til
højre (mod nord). Du er da tilbage på “Korup Plantagevej”. Langs med
denne står som en alle på østsiden af vejen en række gamle bøgetræer. Selv om
Korup plantage ligesom naboplantagen Aagaard er meget ung, så vidner disse
træer om, at der også før skovrejsningen i området i 1995 har stået gamle træer
i de læhegn, som dengang omkransede de åbne marker. Efter ca. 900 meters
vandring er du tilbage ved udgangspunktet. Turen gennem Korup Plantage er ca.
2,5 km lang.